Storm

Se her, hvordan du kan begrænse stormskader, og læs vores andre gode råd i forbindelse med storm.

Vandet slar op mod den tejle skrandt, hvor der på toppen af skrandten ligge et lille hus

Storm på vej ...

Skaderne kan hurtigt blive omfattende, når vindhastigheden når 17,2 m/sek., som er grænsen for, hvornår et blæsevejr kan kaldes en regulær storm.

Forebyg skader på jeres bygninger

Inden stormen rammer, kan man selv gøre en del for at undgå skader. Sørg for at lukke vinduer, døre og porte, og fjern eller sur genstande fast, der er løse og kan flyve rundt og skade bygningerne.

Det gælder alt fra grene og sten til træpaller, emballage og udvendige oplag af rå- og færdigvarer.

Forebyg stormskader

 

Begræns skaden bedst muligt - men bliv inden døre

Sørg for at skader ikke udvikler sig, hvis det er muligt og forsvarligt - afdæk fx huller med presenning og flyt inventar, der kan blive skadet af regn eller oversvømmelse.

Vent, til stormen har lagt sig, og lad professionelle begrænse skaden, hvis I ikke selv kan – fx Viking eller en håndværker.

 

Efter stormen

Gør, hvad der er muligt, for at skaderne ikke bliver større

Når stormen er ovre, så gå straks bygninger igennem for skader. Er der skader, skal du så vidt muligt forsøge at begrænse dem:

  • Dæk ødelagte ruder med træplader, plastik eller andet, der kan holde vind og vand ude
  • Luk huller i taget eller dæk dem med presenning - hvis du kan gøre det uden personfare 
  • Fjern eller dæk møbler og andre ting, du ikke allerede har fået i sikkerhed

Hvis du ikke selv kan begrænse skaden, så ring efter professionel hjælp - fx en håndværker. Forsikringen vil normalt dække rimelige og nødvendige - og dokumenterede - udgifter til at begrænse en skade. 

Dokumentér, hvad der er sket

Når du har gjort hvad du kunne for at begrænse skaderne, skal du hurtigst muligt anmelde dem til forsikringen.

  • Skriv gerne en liste over ødelagte ting med navn, model, alder, nypris og forventet erstatningsbeløb
  • Smid ikke ødelagte ting ud, før du har talt med dit forsikringsselskab
  • Tag billeder eller video af det, der er ødelagt

Stormflod - hvad så?

Hvis stormen er skyld i oversvømmelse i din virksomhed, er der tale om stormflod. Skader efter stormflod er ikke dækket på forsikringen, men du kan få hjælp fra den særlige stormflodsordning. 

Som ved andre vejrskader skal du forsøge at begrænse skaden, så godt, du kan - fx ved at flytte beskadigede genstande. Husk at tage billeder af skader og ødelagte ting, og lade være med at smide dem ud.

  • Anmeld skaden til jeres forsikringsselskab, som vil afvise den som stormflodsskade (du skal bruge afvisningen for at søge erstatning via den særlige stormflodsordning)
  • Anmeld skaden til Naturskaderådet, når du har fået afvisningen 
  • Du modtager automatisk en kvitteringsmail fra Naturskaderådet med dit sagsnummer og besked om, at skaden er anmeldt
  • Så skal du ikke gøre mere, før du hører fra dit forsikringsselskab, som på vegne af Naturskaderådet skal behandle og opgøre din skade
  • Du får nærmere besked, hvis der er brug for, at en taksator tager ud og ser på skaden

 

Få flere gode råd