Logo
Printervenlig version

Når du kører i udlandet

 

Bilreparation

Rødt kort
Grønt kort
Vil du vide mere

 

 

Rødt kort

Hvis du har kaskoforsikret din bil, motorcykel eller campingvogn i Topdanmark, får du også hjælp, når du kører i udlandet og uheldet er ude. Uden for Danmark er det SOS Internationals alarmcentral, som hjælper dig på vores vegne, hvis du får brug for hjælp ved færdselsuheld eller driftsstop.

Det kunne fx være hjælp til:

  • hjemtransport eller hjemkørsel af køretøjet
  • bugsering og bjærgning til nærmeste værksted eller – hvis det er billigere – udgifter til vejhjælp på stedet
  • uforudsete udgifter til hotelophold på ulykkesstedet
  • udgifter til nødvendig lokaltransport, mens køretøjet er på værksted
  • fremskaffelse af reservedele, der ikke kan fremskaffes på stedet
  • udgifter til udlejningskøretøj i op til 3 uger, hvis køretøjet ikke inden for 3 arbejdstimer efter ankomst til egnet værksted kan repareres - bringes i forsvarlig stand.

Læs de nærmere regler på SOS-kortet, inden du kører, så er du helt klar over, hvordan du skal forholde dig, hvis der sker noget med køretøjet på turen.

Husk også rødt kort til campingvognen, hvis den er kaskoforsikret.

Få det røde kort straks

Du kan selv printe det røde kort (pdf) ud - det behøver ikke være i farver. 

 

Grønt kort

Det grønne kort er et officielt bevis på, at din bil er ansvarsforsikret.

Kortet viser, at din forsikring dækker person- og tingskader i Europa og i de lande uden for Europa, der er med i ordningen. Det grønne kort gælder i ét år.

Hvor skal du medbringe det grønne kort?

Det er ikke nødvendigt at medbringe det grønne kort ved kørsel i EU-landene samt Norge, Kroatien, Schweiz, Andorra og Island. Her er bilens nummerplade tilstrækkeligt bevis for, at bilen er ansvarsforsikret.

Får du problemer ved grænsen eller med de lokale myndigheder, fordi du ikke har det grønne kort med, kan du kontakte SOS Internationals alarmcentral hele døgnet på telefon +45 70 10 50 52. De vil så hjælpe dig med at forklare myndighederne på det lokale sprog, at du ikke behøver at have det grønne kort med.

Du skal altid medbringe det grønne kort, når du kører i disse lande:

  • Albanien
  • Bosnien-Hercegovina
  • Hviderusland
  • Iran
  • Israel
  • Makedonien
  • Marokko
  • Moldova
  • Rumænien
  • Rusland
  • Serbien-Montenegro
  • Tunesien
  • Tyrkiet
  • Ukraine

Du kan evt. bestille det røde og grønne kort hos os

Hvis du har behov for det grønne kort, eller ikke kan printe det røde kort selv, så kan du bestille dem her hos os. Bemærk at leveringstiden er tre arbejdsdage.

Husk at underskrive det grønne kort inden afrejsen.

Bestil rødt og grønt kort

Hvis du skal bruge kortene hurtigere, kan du hente dem i en af vores butikker.

Vil du vide mere?

Læs flere gode råd om kør selv-ferie i udlandet på Forsikring og Pensions hjemmeside.