Suppler eller erstat din efterløn med Top ekstra pension
Top ekstra pension er en pensionsopsparing til dig, der selv vil bestemme, hvornår du vil gå på pension – uafhængigt af offentlige ydelser og efterløn.
Supplerende pension
Med Top ekstra pension kan du få forhøjede pensionsudbetalinger i overgangsperioden, fra du går på pension, til du er berettiget til folkepension. På den måde fungerer Top ekstra pension som et fleksibelt supplement til din efterløn eller til andre pensionsordninger. Tag en snak med vores assurandører om, hvordan Top ekstra pension kan være til fordel for dig.
- Top ekstra pension bliver ikke modregnet i efterlønnen, hvis du venter med at gå på pension til mere end to år efter, du har fået dit efterlønsbevis
- Du kan købe en garanti, så en stor del af pensionen bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør i utide
Få ekstra udbetalinger fra Top ekstra pension
Top ekstra pension har som udgangspunkt en 10-årig livrente, og du har mulighed for ekstra udbetalinger i op til fem år, før du når din pensionsalderPensionsalderen er den alder, hvor det er aftalt, at du går på pension. Typisk vil det være som 65 eller 67-årig, men det kan også være, når du fx bliver 60 år.. I de første år hvor Top ekstra pension skal supplere eller erstatte din efterløn, kan udbetalingerne være helt op til 119.900 kr. om året. Udbetalingerne vil i så fald blive meget mindre, når du begynder at få folkepension.
Bestem selv dine indbetalinger
Du bestemmer selv, hvor meget du vil indbetale til Top ekstra pension, og du bestemmer også selv, hvornår du vil betale. Du kan betale et beløb hver måned, men du kan også vælge kun at indsætte et beløb, når du har økonomisk overskud til det, eller når du har brug for et skattefradrag. Hør mere om indbetalinger på Top ekstra pension hos en af vores assurandører.
- Du bestemmer selv, hvor meget du vil indbetale, og hvornår du vil gøre det
- Hvis du ikke får efterløn, kan Top ekstra pension erstatte den
Regler for Top ekstra pension
- Du kan tidligst få ekstra udbetalinger, når du når efterlønsalderen
- Din periode med ekstra udbetalinger slutter senest, når du begynder at få folkepension
- Vil du benytte dig af muligheden for ekstra udbetalinger, er det et krav, at du får en løbende udbetaling på mindst 9.700 kr. årligt i 10 år. Denne løbende udbetaling behøver dog ikke at komme fra din Top ekstra pension, men kan sagtens komme fra andre pensionsordninger
Kontakt vores assurandører for at høre mere om Top ekstra pension.



